|
|
|
|
|
|
|
|
Reparation af Hi-Fi
Hvad er Hi-Fi?
Hi-Fi står for high fidelity, og er
et udtryk som dukker op i markedsføringen af audioudstyr i 1950erne.
Betegnelsen dækker over et ønske om at reproducere lyden så
naturtro som muligt, og er senere blevet teknisk defineret først
i Dinstandard 45500 ( 1973 ) og senere i den nugældende DIN 61305.
Reparation eller udskiftning?
Mange musikanlæg er i dag en integreret
enhed bestående af forstærker, CD og tuner. Anlægene
findes i mange kvaliteter, og spiller tit ganske udmærket. Da opbygningen
ikke er specielt kompleks, kan en reparation ofte betale sig.
Hi-Fi entusiaster, eller audiofile som de også kaldes, sammensætter som regel deres anlæg selv for at opnå den optimale lydgengivelse. De enkelte enheder har en betragtelig anskaffelsespris, og derfor bør det i disse tilfælde altid undersøges, hvad en reparation vil koste, inden apparatet kasseres.
En del apparattyper er i dag stort set gået
ud af produktion, f.eks. spole- og kasettebåndoptagere. Der findes
mange mennesker som har uvurderlige minder gemt på disse typer medier,
og i sådanne tilfælde kan det være på sin plads
at restaurere de gamle maskiner.
Gennem tiden har nogle få specielle mærker og modeller, især forstærkere og højtalere, opnået kultstatus hos samlere, og handles til høje priser. Hvis sådanne apparater bliver defekte, skal de naturligvis repareres/restaureres med den størst mulige hensyntagen til det originale audiomæssige og visuelle udtryk.
Gratis tilbud
Hos os risikerer kunden ingenting. Vi giver
et gratis tilbud inden reparation, hvis blot apparatet indleveres på
vores værksted. Vores princip er "Repareret eller gratis". Hvis kunden
ønsker det, kan vi til en rimelig pris også hente og bringe
apparaterne.
Garanti på reparation
Der ydes seks måneders reklamationsret
på udførte reparationer. Reklamationsretten omfatter udskiftede
reservedele og arbejdsløn. Der ydes ikke totalgaranti på hele
apparatet.